Hans eller min cyklus ?

Jeg er i så dårligt humør i dag - og jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg har en følelse af håbløshed, og kan ikke se, hvordan jeg kommer videre. Det føles lige nu, som om mit liv er røvsygt - ikke mindst mit parforhold.

I aften kommer der håndbold, og jeg hader håndbold. Virkelig hader. Jeg synes, at det er sindssygt kedeligt, og jeg kan ikke fordrage lydene. Jeg hader, at det optager min kærestes opmærksomhed. Jeg er sikker på, at han vil synes, at jeg er dybt urimelig, når jeg siger sådan, så det siger jeg selvfølgelig ikke til ham. Men jeg kan ikke lade som om, at jeg er ok med, at han ser håndbold - selvom jeg prøver. Jeg ved godt, at det skinner tydeligt igennem, at det irriterer mig grusomt.
Andre kunne måske også synes, at jeg er urimelig. Måske er jeg også urimelig, men hvad kan jeg gøre ?
Faktisk, så har jeg det sådan, at jeg ville synes, at det var helt ok, hvis han så håndbold en gang imellem. Men jeg synes bare, at han "altid" (man må jo ikke sige altid og aldrig) er fraværende. Hvis han ikke ser håndbold, så ser han noget andet sport, eller tekst-TV, eller spiller kabale på sin PC. Han bruger også mere og mere tid på Facebook. Selv når vi spiser sidder han med noget andet imens (TV, avis, soduko e.l.). Det er kun når vi har gæster, at han er tilstede mens vi spiser. Når vi ikke spiser, så ser vi fjernsyn - det vil sige, for det meste ser jeg fjernsyn, og H sidder og sover i sofaen. Jeg er så træt af det. Og hvis jeg prøver at gøre det hyggeligt, og beder ham om at lægge fx avisen væk mens vi spiser, så aner jeg ikke hvad vi skal tale om. Vi er kommet så langt væk fra hinanden. Hvorfor forstår han ikke, hvad det gør ved vores forhold ?

Men, når jeg er så trist i dag, så er det nok fordi jeg ved, at aftenen kommer til at være præget af H foran fjernsynet, mens jeg føler mig helt tilovers og hjemløs. Det er ikke meget anderledes end, det plejer at være, men jeg plejer bare at glæde mig til weekenden med forhåbninger om, at det bliver hyggeligt. Jeg bliver næsten altid skuffet, men forventningen er god nok. Lige nu har jeg kun negative forventninger, så jeg kan næsten kun blive positivt overrasket.

Lige nu er vi inde i en rytme, hvor vi er høflige overfor hinanden, men luften mellem os føles kold som is. I sidste uge havde vi det bedre. H var kærlig overfor mig det meste af tiden - og selvom der var afstand mellem os, så var luften varmere. Jeg følte, at jeg havde en masse hormoner i kroppen og følte mig meget sexuel. Nu er H kold og afstandstagende overfor mig. Han virker fjendtlig, og jeg har ingen som helst anelse om hvorfor. Det påvirker mig utrolig meget. Men hvorfor er det sådan ? Hvorfor skifter han sådan ? I perioder er han kærlig og tolerant, og pludselig vender han og bliver fjendtlig og kold. Hvorfor ? Man skulle tro, at det var ham, der havde en hormonel cyklus. Har mænd det ? Eller er der noget kemi, der gør, at han bliver påvirket af min cyklus ?