Job-samtale

Så har det været weekend, og det er jo noget andet end hverdag - også for mig, selvom jeg ikke går på arbejde. Forskellen for mig er bare mest, at så er H hjemme. På en måde er det jo dejligt, men på den anden side, så er det også lidt anstrengende. Det er nok fordi jeg selv er dum, men jeg har hele tiden en følelse af, at jeg skal leve op til, hvad han synes, at jeg skal. Når jeg går hjemme, så sker tingene jo i min rytme, men når H er hjemme, så er jeg nervøs for, at han synes, at jeg skulle have redt sengen, ordnet mit hår eller hørt noget andet musik. Jeg ved godt, at det er dumt, men jeg kan ikke lægge den følelse væk. Desuden går jeg også selv og bliver lidt irriteret på ham over forskellige småting, som jeg sikkert burde ignorere.

Nå men nu er det jo så hverdag igen, og jeg har været til jobsamtale her til formiddag - og jeg overlevede ! Jeg har været så nervøs, at jeg i går aftes troede, at jeg skulle kaste op. Jeg havde kvalme, ondt i hovedet og maven og begyndte pludselig at tude da jeg satte mig til pc'en for at forbedrede mig til samtalen. Og selvfølgelig sov jeg rigtig dårligt, og vågnede 500 gange i løbet af natten. Men nu er det overstået, og det gik vist ok. Jeg tror nu ikke, at jeg får jobbet, men nu får vi se. Det lød ellers som et rigtig godt job - for mig.

Men nu vil jeg forkæle mig selv lidt resten af dagen, og lytte til den nye CD med Bruce Springsteen (den er dejlig, dejlig).